Tibberen er ikke nogen "egentlig" spaniel, men en gammel race fra Tibet. Tibberen blev brugt som sengevarmer og vagthund hos munkene og var højt værdsat p.g.a. deres stille natur og venlige sind.
Tibberen er også en ideel familiehund, der med sit livlige og charmerende ydre både elsker at lege men også stille hygge i sofaen. Den er selvstændig og rummer en stor selvtillid og skaber glæde med sit altid gode humør. Den er super let at leve med og den tilpasser sig nemt og hurtigt til nye forhold, omgivelser mm. Den kræver meget lidt af sine mennesker. Lidt opmærksomhed og masser af kærlighed, så har du den skønneste hund i verden.
Størrelse: Begge køn: ca. 30 cm (ml. 4 og 7 kg)
Pels: Yderpelsen er silkeagtig, kort på hovedet og forsiden af benene, moderat lang på kroppen. Underulden er fin og tæt.
Farve: Alle farver og sammensætninger er tilladt. Farverne kaldes bl.a.: Zobel, Black/tan, Parti color. Det er svært helt at spå om en Zobel tibbes endelige farver, da de ændres en del fra fødsel til voksen. Når de er ca. 1 år gammel, så kan man se hvilken farve de helt sikkert får. De fleste i farven zobel, er født med en del sort i pelsen. Det forsvinder med tiden.
Vi har 7 tibber. De 6 bor hos os. Så har vi 1 hanner som bor hos "plejefamilie", hvor han stortrives som familiehunde. Du kan herunder se hvilke hunde vi har og vores hvalpekuld og hvalpeplaner.
Som begrænser sig til børstning i ny og næ, samt klippe en filt tot af, især ved ørene, i ny og næ.
Den skal selvfølgelig luftes, men den kræver ikke flere km gå ture om dagen. Hvis den kan komme udenfor, så er den tilfreds. Den går gerne med på lange ture, men det er ikke et krav for at den trives.
På alle måder en super hun hvis du vil have en familiehund eller selskabshund.